lazy lazy lazy lazy lazy lazy

FESTUDVALGET

Bastian Bremerstent - Formand

Nogle af Danmarks største gymnasiefester afholdes på Tietgen Handelsgymnasium. Dette er kun muligt fordi skolens største udvalg; Festudvalget, sørger for at alt fungerer som det skal; det gælder både i indgangen, garderoben, i vores barer, bag scenen og selvfølgelig også udenfor.
Vi har i Festudvalget stort fokus på det sociale, hvilket bl.a. indebærer en månedlig teambuilding for hele udvalget. Dette sikrer, at alle kender alle på kryds og tværs af klasser, studieretninger og årgange. Vi føler selv, at man som festudvalgsmedlem bliver en del af en familie! Samtidigt sikrer det også, at vi altid kan gøre vores arbejde til festerne med smil og godt humør.

Som medlem af festudvalget får man mulighed for at samarbejde i form at større projekter, tage ansvar i form af eventkoordinering såvel som at få indflydelse på festerne og dets indhold. Ligeledes er du som festudvalgsmedlem med skabe et større socialt netværk og en ny “fælles kultur” her på Tietgen Handelsgymnasium. Som noget nyt, er der også oprettet to”underudvalg” i festudvalget. Du vil som medlem, have mulighed for at blive en del af henholdsvis vores: Eventudvalg el. Udviklingsudvalget.

Eventudvalget er for dig, som ønsker at være meget synlig på skolen. Kan du forestille dig at arrangere pop-ups rundt omkring på skolen? Kan du forestille dig at arrangere vores månedlige teambuilding eller forfest aktivitet til vores egen fester? Du får rig mulighed for at sprede fantasien, idéerne og dine evner!

Udviklingsudvalget er for dig, som ønsker at tage større andel i festerne og deres indhold. Kan du forestille dig at finde problemerne og de uløste behov, eksempelvis i form af fokusgruppeinterview? Kan du forestille dig at udvikle koncepter, idéer som efterfølgende skal testes? Mulighederne er mange mens du tager et større ansvar i udvalget. Du får god mulighed for at lære meget omkring event koordinering og planlægning.

Det er fedt at være en del af et fællesskab, mens det samtidigt giver din hverdag en anden mening. Vores fester er vigtige for rigtig mange mennesker, og vi elsker vores ansvar. Vil du være en del af den konstante udvikling, for at gøre festerne endnu bedre end de allerede er? Find os også på Facebook og Instagram.